[ Til danske webshops med eksisterende salg ]
Brug ikke flere penge på Meta, før du ved, hvad annoncerne skal sige.
Jeg researcher dine kunder, finder de stærkeste salgsvinkler, skriver manuskripterne, klipper annoncerne og kører testen i din egen Ads Manager.
Fire felter · svar samme dag · ingen uanmeldte opkald
[ Hvorfor annoncerne ikke rammer ]
Du mangler sandsynligvis ikke en smartere kampagne. Du mangler et stærkere budskab.
Problemet er sjældent bare Meta. Ofte blev der aldrig fundet ud af, hvad annoncerne skulle sige, før de gik live. Meta kan vise din annonce til de rigtige mennesker, men den kan ikke give dem en grund til at købe.
Derfor starter jeg i det, dine kunder selv siger: hvad de håber, produktet kan gøre for dem, hvad de er i tvivl om, og hvad der til sidst får dem til at købe. De ord bliver til vinkler, manuskripter og annoncer, og tallene fra hver test bliver brugt i næste runde.
[ Fra kundeindsigt til annonce ]
Sådan bliver kundernes egne ord til annoncer
Et forenklet eksempel på metoden, ikke en rigtig kunde: sådan bliver én sætning fra en anmeldelse til en annonce, der er værd at teste.
Kunden skriver i en anmeldelse
"Jeg var i tvivl om størrelsen, og jeg gider ikke bøvle med at sende retur."
Det, tvivlen egentlig handler om
Ikke prisen. Risikoen ved at vælge forkert.
Vinklen
Annoncen skal fjerne risikoen i stedet for at rose produktet.
Hooket i briefen
"Jeg var sikker på, den ikke ville passe mig. Her er, hvad der skete."
Det, testen skal vise
Ser folk videoen færdig, og klikker de uden at købe? De to tal afslører, om problemet ligger i annoncen eller på shoppen.
[ Det får du ]
Et gratis 30-dages forløb, fra research til annoncer i luften
0 kr. i honorar i 30 dage. Bagefter fortsætter du kun, hvis du selv vil, for 1.500 kr. om måneden. Dit annoncebudget betaler du altid selv, direkte til Meta.
Jeg står for
- ✓research på dine kunder og dit marked, og du får indsigterne med
- ✓salgsvinkler, manuskripter og en fuld brief til det, der skal filmes
- ✓statiske billedannoncer, gennemtænkt fra samme research
- ✓redigering af alle videoer. Antallet afhænger af dit budget
- ✓annoncetekster og overskuelig opsætning i din egen Ads Manager
- ✓løbende optimering og analyse, med forklaringer du kan bruge selv
- ✓et møde hvert 14. dag, hvor vi begge kan stille spørgsmål
Du står for
- →at filme efter briefen, selv eller med en, du finder
- →at svare på mine spørgsmål om dine kunder og produkter
- →adgang til din annoncekonto
- →at godkende annoncerne, før de går live
- →dit annoncebudget, direkte til Meta. Vi aftaler et beløb, der giver testen en reel chance, og du godkender loftet
Tempo
Research 2-3 dage, vinkler og briefs 2-3 dage, redigering og opsætning cirka en dag. Et gennemtænkt setup kan være klar på omkring en uge.
Efter de 30 dage
Du bestemmer: Fortsæt for 1.500 kr. om måneden, eller kør selv videre. Jeg hjælper dig uanset med at forstå, hvad vi lærte, og der kommer ingen regning for forløbet.
Det, jeg får ud af det
Forløbet må bruges som case. Du bestemmer selv, om din shop må nævnes ved navn, eller om den skal være anonym.
Pladser
Jeg har to webshops nu og tager maksimalt fem ind ad gangen. Lige nu er der tre pladser tilbage.
[ Sådan foregår det ]
De 30 dage, trin for trin
Den korte version. Har du spørgsmål ud over det, ligger svarene i FAQ'en.
{{ s.nr }}
{{ s.titel }}
{{ s.tekst }}
[ Du beholder kontrollen ]
Du beholder kontrollen hele vejen
- ✓Kampagnerne kører i din egen Ads Manager, og kontoen og materialet er dit, også hvis vi stopper
- ✓Du betaler annoncebudgettet direkte til Meta og godkender altid loftet
- ✓Du godkender alle annoncer, før de går live
- ✓Forløbet varer 30 dage, og derefter bestemmer du. Ingen lang bindingsperiode
- ✓Jeg ringer aldrig uden at aftale det med dig først
[ Hvem du skriver til ]
Jeg bruger min tid på hvorfor folk køber.
Jeg hedder Mikkel Jæger, og jeg arbejder med én ting: at omsætte kundernes egne ord, ønsker og indvendinger til Meta-annoncer, der er værd at teste. Jeg bor i Holstebro, og jeg arbejder tæt med de webshops, jeg hjælper.
Du bliver ikke sendt videre til en account manager. Det er mig, der researcher, skriver, klipper, sætter op og analyserer. Den person, der lærer din forretning at kende, er også den, der træffer beslutningerne i annoncekontoen.
Jeg er 18 og i gang med at bygge mine første dokumenterede cases. Det er derfor, forløbet er gratis, og det er derfor, du får en, der har noget at bevise. Jeg undersøger, hvad dine kunder allerede ved, hvad de stadig er i tvivl om, og hvad de håber, produktet kan gøre for dem. Det styrer, hvad annoncerne siger. Ikke hvad der føles rigtigt i mit hoved.
[ Hvorfor gratis? ]
Gratis, men på den ærlige måde
Jeg er i gang med at bygge dokumenterede cases for danske webshops. Derfor koster de første 30 dage ikke noget: Forløbet må bruges som case, og du bestemmer selv, om din shop må nævnes ved navn, eller om den skal være anonym.
Der kommer ingen regning efter forløbet. Vil du fortsætte, aftaler vi det, og det koster 1.500 kr. om måneden. Vil du hellere selv, hjælper jeg dig med at forstå, hvad vi lærte, så du kan køre videre på egen hånd.
[ Er din webshop et match? ]
Det skal passe begge veje
Lad os spare hinandens tid. Det her skal passe, før det giver mening at skrive.
Det er sandsynligvis et godt match, hvis
- ✓du sælger dine egne produkter direkte til forbrugere
- ✓din shop allerede har rigtige kunder
- ✓du har prøvet Meta-annoncer uden rigtig at finde ud af, hvad der virkede, eller er klar til at teste ordentligt
- ✓du eller en anden kan filme efter en klar brief. Telefonen er nok
- ✓du er klar til at lægge et aftalt annoncebudget hos Meta
- ✓du kan give feedback og godkende undervejs
Det er nok ikke et match endnu, hvis
- ✕din shop er helt ny, og ingen har købt endnu
- ✕du primært sælger service, rådgivning eller kurser
- ✕du mangler en, der bygger hjemmesider eller ordner teknik
- ✕du leder efter et 100 % hands-off forløb og ikke har mulighed for at levere optagelser, godkendelser eller feedback
- ✕du forventer garanteret eller øjeblikkelig indtjening
Vil du vide, hvad jeg ville teste for din webshop?
Send mig din webshop, så kigger jeg på den og giver dig mit ærlige første bud. Tror jeg, jeg kan hjælpe, tager vi 15 minutter i telefonen.
Fire felter · svar samme dag · ingen uanmeldte opkald